om

RN VISUALS er et personligt kreativt projekt drevet af Rasmus Nielsen med fokus på dronefoto, videografi og visuel formidling. Projektet er opstået ud fra en personlig interesse i droner, deres anvendelsesmuligheder og deres rolle som værktøj til at skabe nye perspektiver på verden omkring os.

Droneteknologien udgør fundamentet for projektet, men teknologien er kun interessant, når den anvendes med et formål. Gennem foto og video giver droner mulighed for at formidle information og fortælle historier på en måde, der sjældent opleves fra jorden. Uanset om det gælder natur, arkitektur, dokumentation eller noget helt fjerde, kan droneoptagelser bidrage med et nyt perspektiv.

Med en baggrund indenfor bygningsdesign og ingeniørvidenskab kombineres teknik og æstetik for at skabe visuel formidling med fokus på kvalitet, detaljer og fortælling. Formålet med RN VISUALS er løbende at udforske teknologiens muligheder og begrænsninger samt opbygge en samling af visuelt materiale på tværs af forskellige anvendelsesområder.

Portrætbillede af Rasmus Nielsen

RASMUS AUGUST NIelsen

CERTIFICERET DRONEOPERATØR I OPEN SUB-CATEGORY A1/A2/A3

Jeg er diplomingeniørstuderende i bygningsdesign på Danmarks Tekniske Universitet og har stor interesse for droneflyvning, teknologi og visuel formidling. Gennem arbejdet med droner er interessen for fotografi gradvist vokset til at være en vigtig del af mit kreative arbejde.

Min baggrund inden for bygningsdesign og ingeniørvidenskab har givet mig en analytisk tilgang til droner og den bagvedliggende teknologi samt en stærk forståelse for dens muligheder og begrænsninger. Samtidig har min uddannelse og baggrund skærpet min sans for detaljer, komposition og visuel formidling.

Denne kombination af teknik, nysgerrighed og kreativitet tager jeg med ind i arbejdet med foto, video og droneoperationer, hvor målet er at skabe billeder og visuelle fortællinger, der giver værdi, indsigt og et nyt perspektiv.

HAR DU SPØRGSMÅL til mit arbejde?

Har du en idé, et projekt eller ønsker du blot at høre mere om mit arbejde?

Jeg er altid åben for en uforpligtende snak om foto, video og droneoptagelser. Uanset om det gælder natur, events, arkitektur eller noget helt andet, hører jeg gerne fra dig.